Udvidelse af arbejdsområde på Præstebakken
Fra onsdag 9. april 2025 udvider M.J. Eriksson på vegne af Vestforbrænding arbejdsområdet på Præstebakken. Arbejdet på dette stræk forventes afsluttet ved udgangen af maj 2025.
Fjernvarmearbejdet omfatter opgravning og reetablering af veje og indkørsler. Arbejdstiden er typisk fra kl. 7 til 18 på hverdage, men der vil forekomme weekendarbejde. Entreprenøren gør, hvad de kan, for at begrænse gener og få trafikken til at glide bedst muligt, men du vil både kunne se og høre deres arbejde. M.J. Eriksson takker på forhånd for forståelsen for, at de arbejder i området.
Entreprenøren arbejder på flere veje for at følge tidsplanen
M.J. Eriksson er klar over, at de trafikale forhold kan være en udfordring for dig. Derfor gør de, hvad de kan for at blive færdig hurtigst muligt. Det betyder, at de arbejder på flere veje samtidigt. Det kan se ud som om, de er gået i stå, men det er ikke tilfældet. Når de ikke graver, kan det skyldes, at de venter på specialproduceret komponenter eller er stødt på ledninger, der ligger anderledes end oplyst og skal omlægges. Når de venter et sted, arbejder de et andet for at holde tidsplanen for området.
Arbejdet påvirker de trafikale forhold
I oversigtskortet her på siden kan du orientere dig om, hvordan forholdene på vejen kommer til at være i graveperioden. Præstebakken vil på dette stræk blive spærret helt af for al kørsel med biler.
Har du bil, er det en god ide allerede nu at gøre dig tanker om alternativ parkering/opladning af din bil i perioden, hvis gravearbejdet påvirker din normale parkeringsplads/ladeplads.
Der vil være adgang for cyklister og gående, og de vil blive ledt forbi arbejdsområdet ved hjælp af skiltning, der hvor færdslen er anderledes end normalt.

M.J. Eriksson arbejder i det med rødt markerede område. I perioden vil der være spærret for al kørsel med bil.
Har du bil, er det en god idé allerede nu at gøre dig tanker om alternativ parkering/opladning af din bil i perioden, hvis gravearbejdet påvirker din normale parkeringsplads/ladeplads.
Der vil være adgang for gående, og de vil blive ledt forbi arbejdsområdet ved hjælp af skiltning, dér hvor færdslen er anderledes end normalt.
Affald
Der vil blive opsat fælles affaldsøer i perioden. Du vil modtage et særskilt brev med yderligere informationer om affald.
Skal du have fjernvarme – så hold øje med postkassen
For at optimere arbejdet begynder M.J. Eriksson allerede fra 7. april 2025 at grave stikledninger ind til husene. De lægger en flyer i din postkasse om fredagen, hvis de starter arbejdet på din matrikel i den efterfølgende uge, så du ved, hvornår de kommer. De skal i udgangspunktet ikke ind i dit hus, så du behøver ikke være hjemme.
Inden arbejdet begynder, er det en god ide, at du genlæser den arealgennemgang, du har fået tilsendt og genlæser de aftaler, der er indgået om evt. rydning og klargøring af det udendørs areal, som du selv skal stå for. Hvis der er tale om etablering af en kældergennemføring, skal du være opmærksom på, at der også skal være ryddet indvendigt.
Kontakt entreprenør M.J. Eriksson
Hvis du har spørgsmål til arbejdet, er du meget velkommen til at kontakte M.J. Erikssons kundeservice mandag - torsdag kl. 8.00 – 14.00:
Tlf. 53 51 80 21
Mail: fjv.lyngby@mje.dk