Gå til hovedindhold

Fjernvarmearbejde i kryds ved Ulrikkenborg og Chr. X’s Alle

Arbejdet med hovedledningen og udrulning af fjernvarme er begyndt i krydset ved Ulrikkenborg og Chr. X’s Alle på vegne af Vestforbrænding. D. 14. september. Arbejdet i krydset forventes afsluttet midt november 2026.

Fjernvarmeudrulning på Virumbakken og Vangeledet - opstart ultimo september 2024.. Foto: Vestforbrænding.

Foto: Vestforbrænding.

Indhold

    Stikledningerne er noget af det første, der sættes i gang. Du får et postkort, hvis det er din matrikel, de starter på.

    Fjernvarmearbejdet omfatter opgravning og reetablering af veje og indkørsler. Entreprenøren arbejder dagligt fra kl. 7 - 18, samt lørdag. M.J. Eriksson gør, hvad de kan, for at begrænse gener og få trafikken til at glide bedst muligt, men du vil både kunne se og høre deres arbejde. De takker på forhånd for forståelsen for, at de arbejder i området.

    Støj

    Der vil være støj ved skæring af asfalt og under selve udgravningen. Under selve rørarbejdet forventes ingen nævneværdige gener. Ved retablering vil der igen være tungt materiel og dermed noget støj.

    Som ved alle entreprenørarbejder kan der forekomme sporadiske råb og høj tale fra håndværkerne på pladsen.

    M.J. Eriksson arbejder på flere veje for at følge tidsplanen

    Entreprenøren ved, at de trafikale forhold kan være en udfordring for dig. Derfor gør de, hvad de kan for at blive færdig hurtigst muligt. Det betyder, at de arbejder på flere veje samtidigt. Det kan se ud som om, de er gået i stå, men det er ikke tilfældet. Når de ikke graver, kan det skyldes, at de venter på specialproduceret komponenter eller er stødt på ledninger, der ligger anderledes end oplyst og skal omlægges. Når de venter ét sted, arbejder de et andet for at holde tidsplanen for området.

    Reetablering på din egen matrikel

    Entreprenøren sørger for at få genåbnet vejene og reetableret jeres indkørsler hurtigst muligt, så jeres hverdag kan komme tilbage til det normale. Det betyder, at når vejen genåbnes, vil der typisk være en efterfølgende periode på 1-2 måneder, hvor gennemgang og udbedring af fejl og mangler, opsætning af skabe mm. foregår på din matrikel.

    Alle adresser afsluttes med, at entreprenøren ringer til jer og aftaler en dato, hvor I får et besøg fra dem. Her sikrer I jer, at fejl og mangler er udbedret, og entreprenøren indhenter en tilfredshedserklæring. Først når de har været forbi med tilfredshedserklæringen, betragter de din adresse som afsluttet.

    Affald

    Er der ændring i din affaldsordning, vil du modtage et særskilt brev med yderligere informationer om affald.

    Asfalt

    Entreprenøren lægger først et midlertidigt lag asfalt for at vejen kan sætte sig. Den endelige belægning foretages typisk efter ca. et år, hvor overfladen fræses af og der lægges en mere holdbar slidbelægning.

    Entreprenørens arbejde påvirker de trafikale forhold

    D. 14. september begyndte arbejdet i krydset ved Ulrikkenborg og Chr. X’s Alle. Du kan se det stræk, M.J. Eriksson arbejder på i oversigtskortet.

    Under hele arbejdet gælder:

    • Indkørsel til Ulrikkenborg Alle er spærret. Kørsel i begge retninger opretholdes.

    • Derudover vil det ikke være muligt at køre ind og benytte parkeringspladserne ved Ulrikkenborg Alle. Der oprettes i stedet for tidsbegrænset parkeringspladser på Christian X’s Alle.

    • Har du bil, er det en god ide allerede nu at gøre dig tanker om alternativ parkering/opladning af din bil i perioden, hvis gravearbejdet påvirker din normale parkeringsplads/ladeplads

    • Fortov opretholdes i hele perioden. Vær opmærksom på om din hæk eller anden beplantning vokser ud over fortovet, da dette vil blokere adgangsvejen til husene.
    • Har du særlige udfordringer i forbindelse med spærringen så kontakt MJE kundeservice.