Gå til hovedindhold

Aften- og natarbejde på Virum Stationsvej ved Vangeledet og Grønnevej ved Virumgade

I forbindelse med etablering af fjernvarme i området, har M.J. Eriksson brug for at krydse følgende vejkryds: Virum Stationsvej ved Vangeleddet og Grønnevej ved Virumgade.

Indhold

    Grundet fjernvarmearbejde er Entreprenør M.J. Eriksson nødsaget til at spærre områderne for al kørsel i en kort periode fra onsdag 18. juni til cirka 26. juni. Se detaljeret information i faktaboksene længere nede her på siden.

    Arbejdet planlægges til at foregå som aften- og natarbejde. Der vil derfor være spærret for gennemkørsel i tidsrummet kl. 20 – 06. Stærkt støjende aktiviteter lægges i starten af tidsrummet og vil være afsluttet senest kl. 02. De gør, hvad de kan for at blive hurtige færdige og genåbne vejen så hurtigt som muligt. M.J. Eriksson takker på forhånd for forståelsen for, at de arbejder i området.

    Grønnevej ved Virumgade

     

    Sådan påvirkes de trafikale forhold: M.J. Eriksson arbejder på Grønnevej ved Virumgade. På oversigtskortene her på siden kan du orientere dig om, hvordan forholdene på vejen kommer til at være i graveperioden.  Klik på kortene og se dem i større format. Notér blandt andet følgende forhold:

    ·         Grønnevej vil på dette stræk blive spærret helt og det vil ikke være muligt at køre forbi arbejdsområdet

    ·         Frederiksdalvej og Virumvej kan benyttes som omkørselsrute

    ·         Der vil være adgang for gående, og de vil blive ledt forbi arbejdsområdet ved hjælp af skiltning, der hvor færdslen er anderledes end normalt

    ·         Beboerkørsel til Virumgade 1-11B og Baneledet vil blive opretholdt


    Virum Stationsvej ved Vangeledet

     

    Sådan påvirkes de trafikale forhold: M.J. Eriksson arbejder på Virum Stationsvej ved Vangeledet. På oversigtskortene her på siden kan du orientere dig om, hvordan forholdene på vejen kommer til at være i graveperioden.  Klik på kortene og se dem i større format. Notér blandt andet følgende forhold:

    ·         Virum Stationsvej vil på dette stræk blive spærret helt og det vil ikke være muligt at køre forbi arbejdsområdet

    ·         Frederiksdalsvej og Virumvej kan benyttes som omkørselsrute

    ·        Der vil være adgang for gående, og de vil blive ledt forbi arbejdsområdet ved hjælp af skiltning, der hvor færdslen er anderledes end normalt

    ·         Beboerkørsel til Virumgade 1-11B og Baneledet vil blive opretholdt