Spørgsmål & svar vedrørende fjernvarme og geotermi

Varmeplanen blev vedtaget efter henstilling fra regeringen da energikrisen var på sit højeste. På daværende tidspunkt skulle der laves en overordnet plan for udbygning. Behovet for lokal produktion var dog kendt. Det har taget et par år at finde ud af, hvordan den lokale fjernvarmeproduktion kunne ske bedst muligt. 

Grunden til at der er brug for lokal produktion i Virum er ikke mangel på affald, men at der er behov for mere varme end affaldsforbrændingsanlægget i Glostrup alene kan dække. Særligt på de kolde vinterdage.

Den samlede varmeplan kræver mere produktionskapacitet. I Virum kan den samlede plan kun realiseres med ekstra produktionskapacitet, som er lokalt placeret.

Vestforbrænding kan lave midlertidig kapacitet, men hvis der ikke etableres geotermi, må udrulningen stoppe, indtil der er styr på kapaciteten.

Ifølge Vestforbrænding er alternativet til levering af ekstra kapacitet enten et biomasseanlæg eller en stor varmepumpe. Begge løsninger giver markante gener i driftsfasen og er dyrere for forbrugerne.

Gentofte Kommune har stoppet deres fjernvarmeudrulning, fordi de ikke har kunne skaffe kapacitet til en samfundsøkonomisk acceptabel pris - i hvert fald ikke på den korte bane. Geotermi betyder, at vi i Lyngby-Taarbæk Kommune kan skaffe kapaciteten, og Vestforbrænding har vurderet, at der fortsat er god samfundsøkonomi i deres varmeplan. 

Om vinteren vil dette geotermianlæg kun levere varme til de kommende fjernvarmeområder i Virum. Der vil endvidere komme varme fra Glostrup og andre anlæg i Lyngby for at dække varmebehovet.

Der er ikke nogen overskydende produktionskapacitet nord for Virum, der kan levere varmen om vinteren.

Den planlagte løsning er både billigst og mest støjsvag i driftsfasen. Desuden fylder den væsentligt mindre end alternativer og kræver ikke brændsel tilført med lastbiler som eksempelvis biomasseværker.

Innargi hænger på risikoen overfor Vestforbrænding. Hvis der mangler kapacitet, må der suppleres med varmepumper eller anden kapacitet, men ifølge Innargi er undergrunden i det påtænkte område i Virum mere lovende end i Aarhus, hvor de er i produktion. 

Geotermi er varmeenergi fra jordens indre. Jordens kerne har cirka samme temperatur som solens overflade. Den varme strømmer ud mod jordens overflade og betyder, at Innargi i vandførende lag 1-3 km. nede kan finde varmt vand, der kan bruges til fx fjernvarme. 

Nej, over tid bliver vandet varmet op igen. I området lige omkring det geotermiske anlæg vil undergrunden blive midlertidigt afkølet i jordlagene mellem 1.000 og 3.000 meters dybde, fordi det kolde vand pumpes ned igen. Men jordens kerne er lige så varm som solens overflade, så det er en enorm vedvarende energikilde, vi vil udnytte. Levetiden for et anlæg er mindst 30 år. 

Nej. Det vand, Innargi pumper op fra undergrunden, bliver straks pumpet tilbage, hvor det kom fra. Dermed vil deres geotermiske anlæg ikke påvirke trykket i undergrunden. Den type geotermi, som Innargi planlægger, involverer heller ikke fracking, da de henter vand fra sandstensformationer, hvor vandet flyder let. 

Nej. En geotermiboring udføres på samme måde som en drikkevandsboring, hvor grundvandet er beskyttet mod forurening ved hjælp af cementerede stålrør. De beskytter grundvandet – både fra nedsivning oppefra og fra det geotermiske vand, der cirkuleres i et lukket kredsløb. Anlæggene har sensorer og alarmsystemer, der sikrer, at eventuelle læk eller fejl straks opdages, så anlægget lukkes ned, før der sker skade.  

I mange år var varmeproduktionen primært et spildprodukt fra den strømproduktion, der foregik på kulkraftværkerne. Nu skal strømmen produceres af sol og vind, og det giver ingen varme. Derfor skal vi finde nye bæredygtige måder at producere varme på. 

I mange år var varmeproduktionen primært et spildprodukt fra den strømproduktion, der foregik på kulkraftværkerne. Nu skal strømmen produceres af sol og vind, og det giver ingen varme. Derfor skal der findes nye bæredygtige måder at producere varme på. 

Nej, vandet kan ikke være radioaktivt. Men der kan være biprodukter fra driften af anlægget med små mængder lavradioaktivt materiale. Risikoen er meget lille. Andre har fundet lavradioaktivt normmateriale i forbindelse med geotermi, men de arbejdede med et andet lag i undergrunden, end det vi ser på.

Hvis der mod forventning viser sig at være biprodukter med spor af naturligt forekommende lavradioaktivitet, så har Innargi ansvar for at håndtere det. De vil håndtere det efter de strenge regler, der gælder.

• Det tager cirka 1-1,5 år at etablere et geotermisk anlæg. I Virum skal der bores to brønde, og det tager cirka fire måneder at etablere dem. Her vil naboer til borepladsen kunne opleve gener såsom støj fra boreriggen, lys på pladsen om natten samt udsigt til en borerig.
• Boreriggen vil være i arbejde både dag og nat. Innargi søger at minimere generne så vidt muligt. I Virum er planen at bruge en ny el-drevet borerig, der er udviklet med fokus på at minimere støj. Innargi vil minimere trafikken til pladsen i aften- og nattetimerne, ligesom lastbiler og gaffeltrucks fx vil anvende et ikke-støjende alternativ til bakalarmer om natten.
• Brøndene skal forbindes med rør til varmeanlægget på Virumgårdsvej.
• Når det geotermiske varmeanlæg skal bygges, vil der ikke være andre gener, end dem der vil følge med ethvert andet nybyggeri i erhvervsområdet. Innargi forventer, at byggeperioden varer cirka ét år i Virum. 
• Innargis erfaring er, at der ikke opleves gener med støv i hverken bore- eller byggeperioden.

Innargi forventer ikke, at nogen naboer vil opleve vibrationer gennem jorden under boreperioden, da der ikke sendes vibrationer ned i jorden ifm. med arbejdet. Da de borer flere kilometer ned i undergrunden, tager de ekstra forbehold, så de er helt sikre på, at der ikke opstår rystelser i undergrunden.

Det færdige varmeanlæg skal ligge i erhvervsområdet i Virum og bliver en almindelig erhvervsbygning. Der er ingen støjgener, emission eller øget trafik forbundet med faciliteten.

Det tekniske anlæg bliver en almindelig erhvervsbygning, der placeres på Virumgardsvej 17a og 17b og muligvis nr. 15. Planer er ikke endelige, så Innargi kan ikke fortælle om den præcise placering og design endnu, men forventer at det skal ske indenfor den nuværende lokalplans rammer

Innargis krav er, at boringerne skal placeres et sted hvor undergrunden er egnet til geotermi – det er deres seismiske undersøgelser med til at bekræfte. Innargi skal derudover placere varmeanlægget et sted, hvor de kan kobles på fjernvarmenettet og på den måde levere varmen til nogen, som rent faktisk har brug for den – det er Vestforbrændings varmeplan der afgør det.

Innargi træffer beslutningen om at etablere geotermi i et bestemt område på baggrund af viden om undergrunden. Vi kigger på eksisterende data fra andre boringer i nærområdet og bruger resultater fra seismiske undersøgelser til at træffe beslutning på et oplyst grundlag. Når det er sagt, så er der en risiko for, at vi ikke finder varmt vand med de egenskaber, som vi forventer.

Hvis potentialet for at levere varme fra undergrunden – mod forventning – viser sig ikke at være tilstrækkeligt, kan vi blive nødt til at bore en tredje brønd. Hvis vi i allerværste fald er nødt til at lukke og afslutte projektet, er det Innargis ansvar at lukke og forlade området pænt samt dække udgifterne til boringen

Nej. Vestforbrænding sammensætter varmeproduktionen ved brug af de billigste og miljømæssigt bedste løsninger. Lyngby-Taarbæk Kommunes varmeforsyningslov sikrer desuden, at geotermi skal være mindst lige så billig som alternativet, når geotermi besluttes.

Geotermianlæg er dyre at bygge men billige at drive, og varmeprisen bliver attraktiv og stabil, fordi ressourcen er lokal og ikke er afhængig af udsving på verdensmarkedet. Hvis opførelse eller drift af anlægget bliver dyrere end det er forudsat i den aftale, der er ingået mellem Vestforbrænding og Innargi, så er det Innargis risiko.

Nej. Aftalen med Vestforbrændning er skruet sådan sammen, at Innargi tager undergrunds- og driftsrisici i efterforskningsfasen, mens anlæggene bygges og i de 30 år, de er i operation. Bliver omkostningerne højere end den oprindelige vurdering, får fjernvarmeselskabet og dermed forbrugerne ikke en ekstraregning

I Danmark er varmemarkedet reguleret. Fjernvarmeselskaberne må kun indgå aftaler med Innargi, hvis geotermi er lige så billig som de reelle alternativer – og så skal samfundsøkonomien også være positiv. Innargi får en forrentning af den investerede kapital, som både skal dække Innargis risiko ved undergrunden og Innargis fortjeneste. Til gengæld bærer Innargi risiciene vedrørende undergrunden og skal sikre, at anlæggene er i drift og til rådighed i 30 år.

Innargi bygger over 50 års erfaring fra olie- og gasproduktion i Mærsk. Her er produktion og injektion af vand en central del af operationen, fordi der kommer – måske 70 % - vand med op, når man borer efter olie. Det vand skal retur i undergrunden. Altså grundlæggende samme proces som i et geotermisk anlæg. Geotermi bygger på kendt teknologi, og Innargi har grundigt analyseret alle de projekter, der har været i Danmark – også dem, der ikke er gået som ønsket – og er ikke afskrækket. Alle risici vedrørende undergrunden er placeret hos Innargi.  

Ligesom med andre anlægsprojekter er det desværre ikke alle generamte borgere der kan se en fordel ved projektet, så Lyngby-Taarbæk Kommune er nødt til at lave en afvejning af, om det kommer kommunens borgere til gode som helhed.

Innargis anlæg er udviklet til at ligge i tætbebyggede områder og være en god nabo i driftsfasen. Der er ingen emissioner, lugt eller støjgener forbundet med anlægget.

Geotermianlægget skal placeres et sted, hvor der er varme i undergrunden til at drive anlægget. Innargi har lavet omfattende undersøgelser af undergrunden, og de som viser, at et anlæg skal placeres indenfor et relativt smalt område. På side 27 i denne præsentation fra borgermødet er området markeret – det er arealet mellem de to bufferzoner.

Lyngby-Taarbæk Kommune og Innargi har undersøgt en række arealer, men har ikke fundet gode alternativer til de arealer, der pt. arbejdes med.

Se også bilag 4, 6 og 7 i sagsfremstillingen til Kommunalbestyrelsen 25. juni 2026.

Det har ikke været muligt at få adgang til et areal med den tilstrækkelige størrelse til at gennemføre boreoperationen.

Innargi og Vestforbrænding forsøgte gennem mere end et år at opnå en aftale om frivilligt opkøb af grunden. Det var i sidste ende ikke muligt, og Lyngby-Taarbæk Kommune vurderer ikke, at der kan eksproprieres.

Lyngby-Taarbæk Kommune er ved at undersøge, hvor mange naboer der påvirkes inden for en afstand på 150 meter af Grønningen og de nye alternativer. Ved boring i den nordøstlige del af erhvervskvarteret er det vurderet at cirka 532 beboere indenfor en afstand på 150 meter vil blive påvirket.

En ekspropriation vil efter Lyngby-Taarbæk Kommunes vurdering kræve, at der ikke kan peges på alternativer til ekspropriation. Der kan godt eksproprieres til formålet, altså er etablering af et geotermisk anlæg en gyldig grund, men ekspropriation af privat ejendom er et vidtgående skridt, og det kræver, at kommunen eller Vestforbrænding ikke selv har grunde, hvor anlægget vil kunne placeres. Som det fremgår af sagen, er det muligt at placere anlægget på en måde, så selve det tekniske anlæg placeres indenfor erhvervsområdet, og boringen finder sted på kommunalt areal i tilknytning til erhvervsområdet.

Der blev lavet en vurdering i 2024, som konkluderede, at etablering af et geotermisk anlæg er en gyldig grund til ekspropriation. Vurderingen byggede på de arealer, der blev screenet i 2024, hvor Grønningen og de øvrige alternative arealer syd for erhvervsområdet ikke indgik. I og med at Lyngby-Taarbæk Kommune selv har et areal, som kan bruges, vurderes det ikke, at der er det fornødne grundlag for at ekspropriere.

En af grundene til valg af geotermi er, at løsningen giver væsentligt færre gener i lokalområdet end alternativerne, når anlægget er etableret.

Hvis man producerer fjernvarmen langt væk fra, hvor den skal bruges, så taber man en masse energi i forbindelse med transport af varmen. Det gør fjernvarmen dyrere.

Alle tænkelige placeringer i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger tæt på beboelse, så fokus er at sikre etableringen så støjsvagt som muligt. Og man skal huske, at det kun er i boreperioden, at der er egentlige gener. Når anlægget er bygget, er det en god nabo. 

Lyngby-Taarbæk Kommune havde det første møde med Innargi og Vestforbrænding om udpegning af arealer til geotermi i april 2024 og havde ikke inden da kendskab til planerne om geotermi.

Der blev i december 2023 indgået aftale med K.W. Bruun og CO A/S (Classic Car House) om deres erhvervelse af Trekantsgrunden, (Kongevejen 93). 

Vestforbrænding blev oplyst om det forestående salg i november 2023, da de henvendte sig omkring brug af Trekantsgrunden til en anden type energicentral. 

"Trekantsgrunden" er i øvrigt umiddelbart placeret udenfor det område, som egner sig til et geotermisk anlæg.

Det grønne rekreative område skal reetableres. Det er i sidste ende Lyngby-Taarbæk kommunes beslutning, hvad der helt præcist skal ske. F.eks. om der skal tilføjes et ekstra rekreativt element

Træerne er cirka 40 år gamle og består mest af frugttræer og arter, der ikke er hjemmehørende. Der vil blive lavet en feltundersøgelse i forbindelse med miljø-konsekvensvurderingen.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har den 1. juli 2026 afgjort, at en større del af arealet er fredskovpligtigt, mens en mindre del ikke er omfattet af reglerne om fredskovpligt.

Lyngby-Taarbæk Kommune vil overveje en løsning, hvor anlægget enten placeres uden at berøre fredskoven, eller hvor der søges dispensation.

Boldbanerne indgik i den oprindelige screening. Bane 3 blev fravalgt primært pga nærhed til plejehjem. Grønningen er blevet aktuel senere hen, fordi placeringen giver mulighed for stadigvæk at placere bygningerne til varmeværket i erhvervsområdet, uagtet at der ikke kunne erhverves nok areal til, at både bygninger og boringer kunne placeres der.

I den gældende lokalplan 20 fra 1982 – ”Lokalplan for offentlige grønne områder på Virumgårds Jorder” - kaldes området specifikt for grønningen. Lokalplanen er en del af den samlede udvikling af Virumgårds Jorder, hvor Lokalplan 20 regulerede de områder, der skulle forblive grønne, herunder fodboldbanerne og ”grønningen”.

De præcise vilkår fastsættes i forbindelse med paragraf 25 tilladelsen, men det er sandsynligt, at Innargi kommer til at tilbyde alle, der oplever et støjniveau på mere end 50dB, genhusning. Herudover vil Innargi tilbyde en række afbødende tiltag til alle, der oplever et støjniveau over 40 dB, hvis de har behov for det.

Innargi bruger en ekstern professionel partner, Sweco. Måler man selv, får man fx baggrundsstøj med. Sweco måler det faktiske støjniveau under borefasen, som vil være det gældende. Så støjer det derfor mere end støjkortene forudser, så lægger Innargi den faktiske støj til grund. 

Innargi ønsker at reducere støjen så meget som muligt, så langt de fleste naboers hverdag kan fortsætte uden større påvirkning under boreperioden. De naboer, som bor i et område med en særlig høj støjpåvirkning, tilbyder Innargi forskellige afhjælpningsforanstaltninger fra afhjælpning i hjemmet til genhusning - afhængig af, hvor stor støjpåvirkningen er.  

Der bliver ikke tilbudt alternativ økonomisk kompensation.

Gener som følge af de nævnte undersøgelser af geotermianlægget vurderes at falde ind under begrebet ”den naboretlige tålegrænse”. Det betyder, at hvis grundejeren ønsker at klage over arbejdet og i sidste ende kræve erstatning, skal dette ske som et privatretligt søgsmål, der i sidste ende skal afgøres af domstolene. Det er domstolene, der kan vurdere om tålegrænsen er overskredet.

Innargi tilbyder ikke økonomisk kompensation, men udelukkende betaling for overnatning hos en samarbejdspartner, som der laves en aftale med i lokalområdet.  

Innargi vil forsøge at lave aftaler i lokalområdet. I de aftaler vil de også afklare med overnatningsstedet, hvordan den praktiske del af bookingen skal foregå.

Det sørger Innargi for, at der er.  

Det er langt fra optimalt for en familie at flytte ud af sin bolig. Derfor håber Innargi, at det kun bliver nødvendigt for få borgere. Det var det, de oplevede i Aarhus.  

Støjbilledet vil være omskifteligt, og derfor vil flere måske opleve støjen som OK i perioder, mens det på andre tidspunkter vil være til gene. Det er helt op til den enkelte husstand i hvilket omfang, man ønsker at benytte tilbuddet i perioden, og det kan derfor også bruges som en pause i weekenden og ikke alle ugens dage. 

Innargi vil lave forhåndsaftaler, så der forhåbentligt er en lokation tæt på, der kan passe nogenlunde ind i en families hverdag. 

For at gøre det så klart og let for alle at indrette sig, så er udgangspunktet de retningslinjer, Innargi bliver enige med Lyngby-Taarbæk Kommune om. Hvis der opstår et helt særligt behov eller er et helt særligt hensyn, der ikke falder inden for rammerne, vil Innargi tage det alvorligt og tage stilling til den enkelte situation.

Borgere der rammes af støj mellem 40 og 50 d(B) vil få tilbudt ret til en række mindre tiltag. Det kan fx være white noise maskiner eller andre mindre tiltag, der kan gøre støjen lettere at holde ud derhjemme. Desuden vil Innargi udarbejde en guide til, hvad man selv kan gøre for at mindske støj i hjemmet.

Innargi er meget lette at komme i kontakt med i den periode, hvor boringerne foregår og vil løbende sende nyhedsbreve ud med opdateringer om arbejdet.  

Lyngby-Taarbæk Kommune er opmærksom på, at støj opleves forskelligt, men det er nødvendigt at have en fælles forståelsesramme for, hvad støj er. Innargi er åbne overfor at finde individuelle løsninger på de støjproblemer der opleves, uanset at man ikke rammes af støj over 50 dB(A), og derfor får ret til genhusning.

Innargi og Lyngby-Taarbæk Kommune tager i fællesskab en dialog med både institutioner og brugerne af de visiterede boliger.  

Bygge-og anlægsarbejde reguleres normalt via en kommunal forskrift. Deri er angivet i hvilket tidsrum det støjende arbejde må finde sted.  Der er ikke fastsat støjgrænser deri, da de er meget svære at kontrollere.

Ved større arbejder bliver det vurderet, om arbejdet - pga. varighed eller støjpåvirkning - skal reguleres med et påbud i henhold til §42 i Miljøbeskyttelsesloven.

Støjen fra bygge/anlægsarbejdet vil blive reguleret i påbud efter §42 i miljøbeskyttelsesloven, og retten til aflastning vil blive reguleret i VVM-tilladelsen.

Sådanne vilkår kan stilles hvis det skønnes at være proportionelt, og kan afhjælpe skadevirkninger.