Gå til hovedindhold

Se præsentationer og video-optagelser fra tidligere borgermøder om fjernvarme

Her på siden har vi samlet materiale fra tidligere afholdte informationsmøder om fjernvarmeudbygning, alternativ forsyning og energibesparelser.

Fjernvarmerør på vej. Foto: Vestforbrænding.
Fjernvarmerør på vej. Foto: Vestforbrænding.

For at besvare eventuelle spørgsmål, inviterede Lyngby-Taarbæk Kommune til et digitalt borgermøde tirsdag d. 17. januar og et fysisk borgermøde torsdag d. 19. januar. På møderne deltog kommunen, fjernvarmeselskabet (Vestforbrænding) og Energistyrelsens energirådgivning ”Sparenergi.dk”. 
 

Se optagelse fra webinar / online borgermøde 17. januar 2023:

Du kan se optagelsen fra webinaret via dette link - du skal registrere dig med navn og email, og herefter trykke "join webinar". Klik her for at se mødet

 

Se præsentationer fra fysisk borgermøde 19. januar 2023:

Det fysiske møde fandt sted i Virumhallernes mødelokaler 1-3 (Geels Plads 40, 2830 Virum).  ca. 120 borgere deltog. Se præsentationer fra møderne:

  1. Præsentation af kommunens varmeplan 2022-2030
  2. Fjernvarme til dig. v/Vestforbrænding
  3. Energibesparelser og alternativer til fjernvarme v/Sparenergi.dk

 

Læs spørgsmål fra borgerne og kommunens svar i vores fjernvarme-FAQ

I forbindelse med borgermøderne, er der blevet udarbejdet en FAQ på baggrund af spørgsmålene der blev stillet til møderne. Vi har samlet FAQ i fem forskellige emner:

  • Om Vestforbrænding
  • Om tidsplan og proces
  • Om priser
  • Om de praktiske aspekter
  • Om alternativer til fjernvarme

Læs FAQ i de blå tekstbokse her på siden. Vær opmærksom på at spørgsmål og svar er formuleret i januar 2023, og at nogle datoer derfor er passeret.

FAQ: Om Vestforbrænding

 

Hvor kommer fjernvarmen i Lyngby-Taarbæk Kommune fra?

  • Når udrulningen af fjernvarme er afsluttet, vil hele Lyngby-Taarbæk Kommune være forsynet af fjernvarmeselskabet Vestforbrænding, bortset fra et lille område nord i kommunen kaldet Åbrinken som forsynes af Holte Fjernvarme.
  • Vestforbrændings varmeproduktion kommer fra forbrænding af affald indsamlet i deres 19 ejerkommuner
  • På de koldeste dage supplerer Vestforbrænding med naturgas, og gassen udgør cirka 5% af forsyningen om året
  • Når Vestforbrænding udbygger fjernvarmenettet og affaldsmængderne i fremtiden bliver mindre, skal varmeproduktionen udbygges med overskudsvarme fra bl.a. industri og spildevandsanlæg. Derfor kommer gasandelen ikke til at stige – tværtimod. Og priserne forbliver stabilt lave

 

Skal fjernvarmeselskabet tjene penge?

  • Som kommunalt ejet virksomhed, må Vestforbrænding ikke have overskud. Det betyder, at indtægterne fra fjernvarmesalget bliver brugt til at fastsætte prisen på fjernvarme året efter
  • Vestforbrænding har over de seneste mange år haft stabilt lave priser, og er ifølge Energitilsynet er Vestforbrænding blandt de fjernvarmeselskaber, der tager den laveste pris for fjernvarmen

FAQ: Om tidsplan og proces

 

Kan jeg få fjernvarme, og i så fald hvornår?

  • Ved at søge på dette link, kan du se om og hvornår Vestforbrænding planlægger at tilbyde fjernvarme på din adresse
  • Du kan også skrive dig op til at blive orienteret, når der er nyt om dit område

 

Der bliver lige nu installeret fjernvarme tæt på min bolig, så hvorfor skal jeg vente flere år på at kunne blive tilsluttet?

  • Nogle områder blev udlagt til fjernvarme under tidligere regler, hvor man skulle kunne vise en bedre økonomi end den daværende billige gas - så det var typisk kun områder med store tætliggende bygninger som blev godkendt på daværende tidspunkt
  • I henhold til nye regler er det blevet muligt at tilslutte næsten alle boliger, men det kan desværre ikke gøres på en gang. Derfor er udbygningen opdelt i etaper, som strækker sig over flere år. Etaperne er ikke geografisk sammenhængende, da det bl.a. prioriteres at udrulle fjernvarme hurtigt i områder, hvor der ikke er andre alternativer til naturgassen

 

Hvordan ansøger jeg om fjernvarme?

  • Du skal ikke selv foretage dig noget for at ansøge om fjernvarme. Vestforbrænding kontakter dig med et tilbud cirka et år før de begynder udrulningen i dit område

 

Forventer I at tidsplanen for udrulning af fjernvarme holder?

  • 1. fase af udrulningen i Lyngby-Taarbæk Kommune er udbudt til samlet udførelse i perioden 2024-27. Resultatet af dette udbud vil foreligge medio 2023, hvor der forventes, at der indgås kontrakt med en entreprenør. Forventningen er derefter, at entreprenøren kan overholde de tidsfrister, der er angivet i udbuddet
  • Fase 2 planlægges og forventes godkendt og udbudt i løbet af 2023 til udførelse inden 2028
  • Skulle der opstå forsinkelser i dette forløb, vil det blive udmeldt så snart de opstår

 

Kan jeg få fjernvarme senere, når udrulningen er færdig i mit boligområde/på min vej?

  • Du kan godt blive koblet på fjernvarmen senere, men det er med stor risiko for, at tilslutningsprisen vil være højere. Vestforbrænding vil derfor altid anbefale, at du bliver koblet på, når de er i dit område
  • For borgere som bor i et område hvor fjernvarmeudrulningen er færdig, er tilslutningsprisen/prisen for en stikledning lige nu 45.000 kr. op til 50 meter fra skel. Det koster 2.500 kr. inkl. moms per ekstra meter derudover
  • Hvis du ønsker fjernvarme, men tidligere har sagt nej, skal du skrive til tilslutning@vestfor.dk for at få et tilbud

 

Hvis mange af mine naboer installerer varmepumper, vil der så stadig blive lagt fjernvarme ud?

  • Som udgangspunkt kræver et villaområde en tilslutning på 50%, for at der bliver lagt fjernvarme ud
  • Hvis der viser sig at være områder med lavere tilslutning, vil Vestforbrænding i hvert tilfælde vurdere om det stadig kan betale sig, og om der kan findes en løsning for de, der gerne vil have tilsluttet fjernvarme

 

Hvordan og hvornår skal man opsige tilslutning til gas og søge tilskuddet til frakobling?

  • Du skal opsige din gasforsyning via Evidas hjemmeside. Hvis du vil have tilskud til afkobling, skal du opsige, medens der er en pulje åben. Den første pulje for 2023 er opbrugt, men det forventes at der kommer endnu èn senere i år
  • Tilskuddet gives til selve processen med frakobling og er derfor det samme for alle, uanset alderen på ens gasfyr

 

Hvordan og hvornår melder jeg ny varmeforsyning til BBR-registret?

  • Når fjernvarmen er installeret skal du ændre din varmeforsyning i BBR-registret

FAQ: Om alternativer til fjernvarme

 

Hvad stiller jeg op, hvis jeg bor i et område, hvor der ikke er forventet at skulle komme fjernvarme, og jeg gerne vil skrotte mit olie- eller gasfyr?

  • Ligger din bolig i et område, hvor der ikke kommer fjernvarme, er der flere alternativer. Det kan f.eks. være luft-vand varmepumpe eller jordvarme. Find den opvarmning, der passer bedst til din bolig på SparEnergi.dk's hjemmeside.
  • Bor du uden for fjernvarmeområderne, men stadig i et boligkvarter med forholdsvis tæt bebyggelse, kan det rigtige alternativ til naturgas måske være et decentralt fjernvarmenet i lokalområdet. Kommunen bistår gerne med at undersøge mulighederne for en fælles varmeløsning i dit område

 

Kan jeg få støtte til en varmepumpe?

  • Bygningspuljen har givet tilskud til varmepumper. Den udløb i 2022, men forventes genåbnet i 1.kvartal 2023
  • Du kan ikke få tilskud til varmepumper, hvis du bor i etape 1 eller i et område, hvor der allerede er etableret fjernvarme, eller udbygning med fjernvarme er i gang
  • Et nyt lovforslag lægger op til, at heller ikke borgere i etape 2 kan få tilskud til en varmepumpe

 

Skal der gives tilladelse til at opsætte en varmepumpe?

  • I nogle tilfælde skal der gives tilladelse til varmepumper. Læs mere på kommunens hjemmeside
  • Når man opsætter en varmepumpe, er det vigtigt at overholde støjgrænsen på 35 dB i skel. Energistyrelsen har lavet en støjberegner, som kan hjælpe dig til at se, om støjvilkårene vil kunne overholdes på din adresse

 

Kan jeg få tilladelse til et lodret jordvarmeanlæg?

  • Jordvarmeanlæg kræver altid tilladelse
  • Ansøgninger vurderes individuelt. Blandt andet vurderes der på, om anlægget vil ligge tæt på drikkevandsindvinding, om der er forureninger i nærheden, og om der er risiko for forurening af grundvandet. Se mere på kommunens hjemmeside

 

Kan jeg have en anden energikilde ved siden af fjernvarmen?

  • Ja, det kan man godt, men det er ikke sikkert, at det økonomisk set kan betale sig

Kontakt os

 

Har du spørgsmål om fjernvarme, kan du kontakte Lyngby-Taarbæk Kommune på varme@ltk.dk