Gravearbejdet begynder snart i energidistrikt Digterkvarteret
Læs entreprenør M.J. Erikssons naboinformation på vegne af Vestforbrænding i forbindelse med etablering af fjernvarme.
Der opstår naturligt mange spørgsmål om arbejdet i forbindelse med sådan et projekt, og derfor får du her noget mere information om, hvad du kan forvente i graveperioden. Entreprenør M. J. Eriksson ved, at det er bøvlet, men bestræber sig på at bliver færdige på vejene så hurtigt som muligt, så de igen er farbare for trafik og parkering.
D. 10.september går de i gang med at lægge fjernvarmerør i jorden og etablere stikledninger til dem i dit energidistrikt, der har valgt at få fjernvarme. Du har modtaget orientering om dette fra Vestforbrænding, og måske har du også deltaget på Vestforbrændings orienteringsmøde d. 21. april 2026.
M.J. Eriksson starter ikke nødvendigvis først på din vej. Men når arbejdet nærmer sig din adresse, får du direkte besked i din e-Boks 14 dage før opstart med mere information om gravearbejdet og de praktiske forhold.
Din adresse hører til i Energidistriktet Digterkvarteret.
Gravearbejdet vil blive udført i perioden 10. september 2026 til juli 2027
Selve tilslutningen i boligerne til fjernvarme forventes udført i perioden juli 2027 til september 2027
Arbejdet i området inddeles i 2 faser. De nedenstående oversigtskort med tilhørende periode illustrerer, hvilken periode de forventer at være på de enkelte veje. Enkelte veje kan forekomme i begge perioder. Den præcise opstartsdato på den enkelte vej vil blive varslet 14 dage før opstart i varslingsbrevet, der udsendes i e-Boks. Når entreprenøren arbejder på de lange veje, vil arbejdet typisk foregå i etaper, så hele vejen ikke er spærret på samme tid. De udsender løbende information til berørte borgere, når afspærringen rykker videre på vejen.
Vejret og uforudsete forhindringer vil kunne påvirke tidsplanen. Du kan holde dig orienteret om arbejdet på vestforbrændings hjemmeside https://vestfor.dk/privat/fjernvarme eller her på fjernvarme.ltk.dk
Når en vej udbygges, kan du forvente, at den ene side eller hele vejen bliver spærret af i en periode. Du kan således ikke komme ind med bil i perioden, og du vil ikke kunne oplade din bil ved egen ladestander. M.J. Eriksson henviser til følgende to oversigtskort over ladestandere:
- https://elbilviden.dk/ladekort/ og
- https://geofa-kort.geodanmark.dk/app/fkg/?config=/api/v2/configuration/fkg/configuration_fkg_udgivet_5f465f5d3181f687353260.json#Basis_kort/16/12.4655/55.7633/fkg.t_5607_ladefacilitet
Fortovene vil være frie for gående. Vær opmærksom på at din hæk eller anden beplantning ikke vokser ud over fortovene, da dette vil begrænse adgangsforholdene.
For at imødekomme parkeringsbehovene bedst muligt og reducere gangdistancer, planlægges arbejdet således, at der altid er en nabovej ledig til at parkere på. I mellemtiden opfordrer vi til at overholde parkeringsrestriktioner og parkere hensynsfuldt ift. naboerne, så udbygningen forløber med færrest gener for alle.
Fra 10. september til udgangen af december 2026 forventer M.J. Eriksson at arbejde på nedenstående veje:
Fra januar til midt juli 2027 forventer M.J. Eriksson at arbejde på nedenstående veje:
Hvad betyder det for dig?
- Varsling i e-Boks 14 dage før arbejdet på din vej opstartes. Der udsendes et varslingsbrev i e-Boks 14 dage før arbejdet opstarter. I brevet vil du få nærmere information om varighed, trafikaleforhold og affald.
- Arbejdstiden er typisk i tidsrummet kl. 7 til 18 på hverdage, samt lørdag fra kl. 7 – 14. Der kan forekomme arbejde ud over disse tidsrum, men i de tilfælde vil du blive orienteret om det.
- Støj Der vil være støj ved skæring af asfalt og under selve udgravningen. Under selve rørarbejdet forventes ingen nævneværdige gener. Ved retablering vil der igen være tungt materiel og dermed noget støj.
- Som ved alle entreprenørarbejder kan der forekomme sporadiske råb og høj tale fra håndværkerne på pladsen.
- Affald Der vil, i forbindelse med at vejen bliver spærret af, blive opsat affaldsøer. Du bliver informeret om, hvornår du skal benytte affaldsøen.
- Beredskabskørsel Selvom vejen er spærret af, må beredskabet gerne køre ind i arbejdsområdet og vil på den måde kunne køre ned ad vejen og komme ned til de huse, der ligger for enden
- Asfalt Når gravearbejdet er færdigt, lægger vi det første lag asfalt, der skal sætte sig. Vi lægger det permanente slidlag på ca. ét år senere
- Reetablering på din egen matrikel. Vi sørger for at få genåbnet vejene og reetableret jeres indkørsler hurtigst muligt, så jeres hverdag kan komme tilbage til det normale. Det betyder, at når vejen genåbnes, vil der typisk være en efterfølgende periode på 1-2 måneder, hvor gennemgang og udbedring af fejl og mangler opsætning af skabe mm. foregår på din matrikel
Kontakt entreprenøren
- Har du særlige behov eller spørgsmål til gravearbejdet, er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice man-tors. kl. 8.00 – 14.00 på tlf. 53 51 80 21 eller skrive til fjv.lyngby@mje.dk
- Akuttelefon: har du brug for at få fat på os i en akut situation så ring til 53 51 80 21 – den viderestiller til akuttelefonen efter telefonsvaren.
Har du spørgsmål generelt vedr. konvertering til fjernvarme, kan du kontakte Vestforbrænding på 44857000 eller besøge deres hjemmeside https://vestfor.dk/privat/fjernvarme/din-vej-til-fjernvarme
Du kan følge med i udbygningen af fjernvarme i dit Energidistrikt Digterkvarteret. På siden er der link til et interaktivt kort, der opdateres løbende med oplysninger om, hvor vi graver. https://fjernvarme.ltk.dk/
Har du spørgsmål vedr. gas henvises til Evida og til at besøge deres hjemmeside om afkoblingspuljen https://evida.dk/frakobling/afkoblingsordning/
Kontakt entreprenør M.J. Eriksson
Kontakt M. J. Eriksson
- Hvis du har spørgsmål til gravearbejdet, er du meget velkommen til at kontakte entreprenør M.J. Erikssons kundeservice man-tors. kl. 8.00 – 14.00 på tlf. 53 51 80 21 eller skrive til fjv.lyngby@mje.dk
- Har du spørgsmål generelt vedr. konvertering til fjernvarme, kan du kontakte Vestforbrænding på 44855700 eller besøge deres hjemmeside
- Har du spørgsmål vedr. gas henvises til Evida og til at besøge deres hjemmeside om afkoblingspuljen

