Gå til hovedindhold

Fjernvarmeudrulning på Virumgade og Kongestien

Fra d. 6. januar fortsætter arbejdet med udrulning af fjernvarme på Virumgade på vegne af Vestforbrænding. Arbejdet på dette stræk forventes afsluttet slut april.

Indhold

    Fjernvarmearbejdet omfatter opgravning og reetablering af veje og indkørsler. Arbejdstiden er typisk fra kl. 7 til 18 på hverdage, men der vil forekomme weekendarbejde. Vi gør, hvad vi kan, for at begrænse gener og få trafikken til at glide bedst muligt, men du vil både kunne se og høre vores arbejde. Vi takker på forhånd for forståelsen for, at vi arbejder i området.

    Entreprenøren arbejder på flere veje for at følge tidsplanen
    Vi ved, at de trafikaleforhold kan være en udfordring for dig. Derfor gør vi, hvad vi kan for at blive færdig hurtigst muligt. Det betyder, at vi arbejder på flere veje samtidigt. Det kan se ud som om, vi er gået i stå, men det er ikke tilfældet. Når vi ikke graver, kan det skyldes, at vi venter på specialproduceret komponenter eller er stødt på ledninger, der ligger anderledes end oplyst og skal omlægges. Når vi venter et sted, arbejder vi et andet for at holde tidsplanen for området.

    Arbejdet påvirker de trafikale forhold
    M. J. Eriksson arbejder fra Virumgade 34 og hen til Virum Stationsvej. I oversigtsbilledet her på siden kan du orientere dig om, hvordan forholdene på vejen kommer til at være i graveperioden. 

    Entreprenøren arbejder først på de små tilstødende sideveje og derefter på selve Virumgade. Når de arbejder på selve Virumgade snævres vejen på dette stræk ind til en vognbane, og vejen ensrettes med kørselsretning mod Virum Stationsvej.

    Fodgængere og cyklister vil blive hjulpet forbi ved skiltning, hvis færdslen skal være anderledes end normalt. Der vil være passage for gående langs med arbejdsområdet til de huse, der ligger bag ved arbejdsområdet, men der vil ikke være adgang for biler. Enkelte steder vil der blive opretholdt indkørsel, disse kan ses på oversigtskortet.

    Har du bil, er det en god ide allerede nu at gøre dig tanker om alternativ parkering/opladning af din bil i perioden, hvis gravearbejdet påvirker din normale parkeringsplads/ladeplads.

    M.J. Eriksson arbejder først på de små veje fra 6. januar 2025 til ca. midt februar

    Bagefter arbejder M. J. Eriksson på selve Virumgade fra ca. midt februar til slut april

    Affald
    Der vil blive opsat fælles affaldsøer op som skal bruges i perioden.

    Skal du have fjernvarme – så hold øje med postkassen
    M.J. Eriksson lægger en flyer i din postkasse om fredagen, hvis dei starter arbejdet på din matrikel i den efterfølgende uge, så du ved, hvornår de kommer. De skal i udgangspunktet ikke ind i dit hus, så du behøver ikke være hjemme.

    Inden arbejdet begynder, er det en god ide, at du genlæser den arealgennemgang, du har fået tilsendt og genlæser de aftaler, der er indgået om evt. rydning og klargøring af det udendørs areal, som du selv skal stå for. Hvis der er tale om etablering af en kældergennemføring, skal du være opmærksom på, at der også skal være ryddet indvendigt ved den væg, hvor ledningen kommer igennem udefra.

    Nærmeste naboer informeret via E-boks

    Lyngby-Taarbæk Kommune har informeret nærmeste naboer til fjernvarmeudrulning på Virumgade og Kongestien om arbejdets omfang, anbefalede omkørselsruter, vejarbejde mm via E-boks.