Fjernvarmeudrulning i Buskekvarteret
Mandag 12. maj påbegynder entreprenør M.J. Eriksson arbejdet med hovedledning og udrulning af fjernvarme i Buskekvarteret på vegne af Vestforbrænding. Arbejdet forventes afsluttet midt september 2025.

Fjernvarmearbejdet omfatter opgravning og reetablering af veje og indkørsler samt installation af fjernvarmeenheder i boligerne og tilslutning til fjernvarmesystemet. Arbejdstiden er typisk fra kl. 7 til 18 på hverdage, men der vil kunne forekomme weekendarbejde. Entreprenør M.J. Eriksson gør, hvad de kan for at begrænse gener og få trafikken til at glide bedst muligt, men man vil både kunne se og høre deres arbejde. Entreprenøren takker på forhånd for forståelsen for, at de arbejder i området.
Arbejdet påvirker de trafikale forhold
I oversigtskortene herunder kan du orientere dig om, hvordan forholdene på vejen kommer til at være i graveperioden.
Entreprenøren arbejder på to vænger ad gangen. Vænget vil være spærret af for al kørsel, når arbejdet er i gang, men der vil være adgang for gående. Når de er færdige med alle vængerne, vil arbejdet bevæge sig ned ad Buskevej fra Abildgaardsvej mod Løvgårdsvej. Der vil her være spærret for dele af Buskevænget, og gennemkørsel vil ikke være mulig.
M.J. Eriksson varsler til beboere på vænget, når afspærringen flyttes til næste vænge, men du kan også følge med på vejen, da der sættes parkering forbudt minimum 24 timer før, afspærringen kommer.




Det er ikke muligt at benytte egen indkørsel til bil i perioden, men der vil være adgang til fods. Har du bil, er det en god ide allerede nu at gøre dig tanker om alternativ parkering/opladning af din bil i perioden, hvis gravearbejdet påvirker din normale parkeringsplads/ladeplads. Da, der vil være behov for kørsel med lastbiler og maskiner, vil der være parkering forbudt på Buskevej i perioden.
Affald
Der vil blive opsat fælles affaldsøer i perioden. Du kan se placeringen på oversigtskortet. Du vil modtage et særskilt brev med yderligere informationer om affald.
Skal du have fjernvarme – så hold øje med postkassen
Entreprenøren lægger en flyer i din postkasse om fredagen, hvis de starter arbejdet på din matrikel i den efterfølgende uge, så du ved, hvornår de kommer. Inden arbejdet begynder, er det en god ide, at du genlæser den arealgennemgang, du har fået tilsendt og genlæser de aftaler, der er indgået om evt. rydning og klargøring af det udendørs areal, som du selv skal stå for.
Hvis der er tale om etablering af en kældergennemføring, skal du være opmærksom på, at der også skal være ryddet indvendigt ved ydervæggen, og der vil være behov for, at de får adgang til din kælder.
Du vil blive ringet op, så der laves en aftale om, hvornår de kan få adgang.
Inden arbejdet begynder, er det en god ide, at du genlæser den arealgennemgang, du har fået tilsendt og genlæser de aftaler, der er indgået om evt. rydning og klargøring af det udendørs areal, som du selv skal stå for. Hvis der er tale om etablering af en kældergennemføring, skal du være opmærksom på, at der også skal være ryddet indvendigt.
Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til arbejdet, er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice man-tors. kl. 8.00 – 14.00 på tlf. 53 51 80 21 eller skrive til fjv.lyngby@mje.dk
Har du spørgsmål generelt vedr. konvertering til fjernvarme, kan du kontakte Vestforbrænding på 70257060 eller besøge deres hjemmeside.
Har du spørgsmål vedr. gas henvises til Evida og til at besøge deres hjemmeside om afkoblingspuljen.
