Fjernvarmearbejde på Hasselvej 18-50
Det er nu tid til, at arbejdet med hovedledningen og udrulning af fjernvarme begynder på Hasselvej på vegne af Vestforbrænding. Onsdag 17. juni begynder arbejdet på Hasselvej. Arbejdet på dette stræk forventes afsluttet slut august 2026. Stikledningerne er noget af det første, der sættes i gang så hold øje med din postkasse fredag d. 12. juni. Du får et postkort, hvis det er din matrikel, vi starter på.
Fjernvarmearbejdet omfatter opgravning og reetablering af veje og indkørsler. Arbejdstiden er typisk fra kl. 7 til 18 på hverdage, men der vil forekomme weekendarbejde. M.J. Eriksson gør, hvad de kan for at begrænse gener og få trafikken til at glide bedst muligt, men du vil både kunne se og høre deres arbejde.
M.J. Eriksson arbejder på flere veje for at følge tidsplanen
Entreprenøren ved, at de trafikale forhold kan være en udfordring for dig. Derfor gør de, hvad de kan for at blive færdig hurtigst muligt. Det betyder, at de arbejder på flere veje samtidigt. Det kan se ud som om, de er gået i stå, men det er ikke tilfældet. Når de ikke graver, kan det skyldes, at de venter på specialproduceret komponenter eller er stødt på ledninger, der ligger anderledes end oplyst og skal omlægges. Når de venter ét sted, arbejder de et andet for at holde tidsplanen for området.
Entreprenørens arbejde påvirker de trafikale forhold
D. 17. juni begynder arbejdet på Hasselvej. Du kan se det stræk, vi arbejder på i oversigtskortet.
Under hele arbejdet gælder:
- Hasselvej fra ca. nr. 18 – 50 vil være spærret for al kørsel.
- Fortov opretholdes i hele perioden.
- Vær opmærksom på om din hæk eller anden beplantning vokser ud over fortovet, da dette vil blokere adgangsvejen til husene.
- Har du særlige udfordringer i forbindelse med spærringen så kontakt vores kundeservice
- Reetablering fortsætter 1-2 måneder efter at vejen er genåbnet
Der vil blive sikret adgang for beredskabskørsel i hele perioden.

Affald
Der vil blive opsat fælles affaldsøer i perioden. Du vil modtage et særskilt brev med yderligere informationer om affald.
Skal du have fjernvarme – så hold øje med postkassen
Vi lægger en flyer i din postkasse om fredagen, hvis vi starter arbejdet på din matrikel i den efterfølgende uge, så du ved, hvornår vi kommer. Inden arbejdet begynder, er det en god ide, at du genlæser den arealgennemgang, du har fået tilsendt og genlæser de aftaler, der er indgået om evt. rydning og klargøring af det udendørs areal, som du selv skal stå for.
Hvis der er tale om etablering af en kældergennemføring, skal du være opmærksom på, at der også skal være ryddet indvendigt ved ydervæggen, og der vil være behov for, at vi får adgang til din kælder. Du vil blive ringet op, så der laves en aftale om, hvornår vi kan få adgang.
Kontakt M. J. Eriksson
- Hvis du har spørgsmål til gravearbejdet, er du meget velkommen til at kontakte entreprenør M.J. Erikssons kundeservice man-tors. kl. 8.00 – 14.00 på tlf. 53 51 80 21 eller skrive til fjv.lyngby@mje.dk
- Har du spørgsmål generelt vedr. konvertering til fjernvarme, kan du kontakte Vestforbrænding på 70257060 eller besøge deres hjemmeside https://vestfor.dk/privat/fjernvarme/din-vej-til-fjernvarme
- Har du spørgsmål vedr. gas henvises til Evida og til at besøge deres hjemmeside om afkoblingspuljen https://evida.dk/frakobling/afkoblingsordning/
Kontakt entreprenør M.J. Eriksson
Hvis du har spørgsmål til arbejdet, er du meget velkommen til at kontakte M.J. Erikssons kundeservice mandag - torsdag kl. 8.00 – 14.00:
Tlf. 53 51 80 21
Mail: fjv.lyngby@mje.dk