Gå til hovedindhold

450 borgere deltog i infomøder mandag aften 11. november om fjernvarmeudrulning i område i Virum

Varmeplan 2030 er Danmarks største fjernvarmeprojekt​. I Lyngby-Taarbæk Kommune kobles ca. 3500 nye husstande på fjernvarmenettet i perioden 2024-2028. Mandag aften 11. november deltog ca. 450 Virum-borgere i infomøder i Virumhallen.

Der blev holdt to identiske infomøder mandag aften 11. november i Virumhallen om fjernvarmeudrulning i Virum. Ialt cirka. 450 borgere deltog i møderne.

Indhold

    Der er 883 adresser i  det område, hvor beboerne var indkaldt til informationsmøde mandag aften 11. november i Virumhallen. Området hedder energidistrikt 7.28.1b – Syd for Virumvej og om ganske kort tid begynder arealgennemgang i dette område. Inden infomødet havde 616 husstande tilmeldt sig fjernvarme og til selve infomødet tilsluttede yderligere 50 sig til fjernvarmeaftalen.

     

    Først præsentationer i plenum og derefter spørgetid

    På infomødet præsenterede Vestforbrænding den overordnede plan, de kontraktuelle og økonomiske sider af projektet  mm, mens entreprenør M.J. Eriksson gennemgik de lavpraktiske detaljer vedrørende arealgennemgang, rørføring, vejarbejde, praktiske forhold mm.

    Efter præsentationerne var der mulighed for at stille spørgsmål til Vestforbrænding, M.J. Eriksson mfl ved deres stande rundt i foyeren.

    Syd for Virumvej - opstart forår 2025

    • Der lægges ca. 10 km fjernvarmerør i jorden samt 15 km stikledninger
    • Arealgennemgange gennemføres fra december 2024
    • Gravearbejdet forventes opstartet maj 2025 og gravearbejdet for hele området forventes afsluttet september 2026 
    • De første kundeinstallationer forventes at starte oktober 2025 og frem til december 2026
    • Der er ca. 885 husstande i denne del af projektet

    Udrulning af fjernvarme i Lyngby

    • I alt 9 energidistrikter
    • Ca. 3500 nye borgere kobles på fjernvarmen
    • Vi lægger ca. 45 km fjernvarmerør og ca. 85 km stikledninger i Lyngby kommune
    • Etape 1 er startet i April 2024 og forventer af blive afsluttet i 2028
    • Se etape 1 på Vestforbrændings interaktive kort HER

    Se infomødernes præsentationer

    Læs Vestforbrændings og M.J. Erikssons præsentationer HER.