Gå til hovedindhold
Nyhed

Fjernvarmeudrulning på Nørregade

Fra 15. august fortsætter entreprenør M.J. Eriksson arbejdet med udrulning af fjernvarme på Nørregade på vegne af Vestforbrænding. Arbejdet forventes afsluttet sidst i september.

Bondebyen er blevet prioriteret som det første område omfattet af varmeplanen, hvor udrulningen igangsættes, fordi der er mange gamle gasfyr, og fordi de mange bevaringsværdige huse ikke egner sig til individuelle varmepumper.. Foto: Ole Lund Andersen.
Bondebyen er blevet prioriteret som det første område omfattet af varmeplanen, hvor udrulningen igangsættes, fordi der er mange gamle gasfyr, og fordi de mange bevaringsværdige huse ikke egner sig til individuelle varmepumper.. Foto: Ole Lund Andersen.

Fjernvarmearbejdet omfatter opgravning og reetablering af veje og indkørsler samt installation af fjernvarmeenheder i boligerne og tilslutning til fjernvarmesystemet. Arbejdstiden er typisk fra kl. 7 til 18 på hverdage, men der vil kunne forekomme weekendarbejde. Entreprenør M.J. Eriksson gør, hvad de kan for at begrænse gener og få trafikken til at glide bedst muligt, men man vil både kunne se og høre deres arbejde. Entreprenøren takker på forhånd for forståelsen for, at de arbejder i området.

 

Arbejdet påvirker de trafikale forhold
M.J. Eriksson arbejder på Nørregade fra Slotsvænget og op forbi Havegærdet. I oversigtsbilledet herunder kan du orientere dig om, hvordan forholdene på vejen kommer til at være i graveperioden:
 

  • Nørregade vil være spærret for alt kørsel fra Slotsvænget og op forbi Havegærdet
  • Det betyder, at der vil være spærret for alt kørsel fra Nørregade ind til Havegærdet og Lyngbystræde
  • Beboere på Lyngbystræde vil kunne køre ind fra Gammel Lundtoftevej
  • Der vil være indkørsel til Slotsvænget fra den sydlige ende af Nørregade
  • Der vil være adgang for gående langs med arbejdsområdet til beboerne på Havegærdet og til ejendommene bag arbejdsområdet

Har du bil, er det en god ide allerede nu at gøre dig tanker om alternativ parkering/opladning af din bil i perioden, hvis gravearbejdet påvirker din normale parkeringsplads/ladeplads.

Fjernvarmeudrulning Nørregade august 2024.
Fjernvarmeudrulning Nørregade august 2024.

Affald
Affald vil blive hentet som normalt.

 

Skal du have fjernvarme – så hold øje med postkassen
Borgere, der har valgt at få indlagt fjernvarme, vil modtage en informationsflyer i postkassen cirka en uge inden, M.J. Eriksson begynder at grave på den konkrete matrikel. I infoflyeren vil der bl.a. stå, hvornår entreprenøren kommer - også selvom de som udgangspunktet ikke skal ind i huset, og at man derfor ikke behøver være hjemme.

Inden arbejdet begynder, er det en god ide, at kommende fjernvarmekunder genlæser den arealgennemgang, de har fået tilsendt og genlæser de aftaler, der er indgået om evt. rydning og klargøring af det udendørs areal, man selv skal stå for. Hvis der er tale om etablering af en kældergennemføring, skal man være opmærksom på, at der også skal være ryddet inde i huset.

 

Kontakt entreprenøren
Hvis du har spørgsmål til arbejdet, er du meget velkommen til at kontakte M.J. Erikssons kundeservice man-tors. kl. 8.00 – 14.00 på tlf. 53 51 80 21 eller skrive til fjv.lyngby@mje.dk