Gå til hovedindhold
Aktivitet

Borgermøde om etablering af geotermisk anlæg for allernærmeste naboer til erhvervsområdet Virumgårdsvej

De allernærmeste naboer til erhvervsområdet Virumgårdsvej er inviteret til borgermøde mandag 2. december i Classic Carhouse om fjernvarme og etablering af geotermisk anlæg. Borgerne har modtaget invitation via e-boks. Tilmelding nødvendig.

Geotermisk anlæg muligvis på vej til Lyngby-Taarbæk Kommune.
Geotermisk anlæg muligvis på vej til Lyngby-Taarbæk Kommune. Anlægget henter varmt vand op fra undergrunden og skal efter planen levere varme, der svarer til varmebehovet for 10.000 husstande. Varmen fra vandet overføres til vandet i fjernvarmeanlægget.

Lyngby-Taarbæk Kommune, Vestforbrænding og virksomheden Innargi er i gang med at undersøge mulighederne for at etablere et geotermisk anlæg i nærheden af erhvervsområdet Virumgårdsvej. Et geotermisk anlæg udnytter energien fra varmt vand dybt nede i jorden. Anlægget planlægges etableret på en eller flere matrikler indenfor Erhvervsområdet Virumgårdsvej. Området fremgård af oversigtskortet her på siden.

 

Bæredygtig varmeforsyning

Anlægget er en nødvendig del af planen om at udrulle fjernvarme i området og vil bidrage til en mere bæredygtig og miljøvenlig varmeforsyning. Et geotermisk anlæg udleder ikke miljøfarlige stoffer og forårsager i driftsfasen ikke støjgener. Der kan imidlertid være støjgener i anlægsfasen, da der i perioder skal bores i døgndrift, for at man kan komme de nødvendige 2 til 3 km ned i jorden og hente det varme vand op. 

 

Mulige støjgener i anlægsfasen for de nærmeste naboer

Vi er i de indledende faser af projektet og arbejder på at sikre, at det bliver til gavn for alle berørte parter. Påvirkningen i anlægsfasen vil være størst for de borgere, som bor tættest på det kommende geotermiske anlæg. Jf. de indledende støjberegninger, vil der muligvis kunne opleves mærkbare støjgener i anlægsfasen ved din bolig eller virksomhed. 

Et geotermisk anlæg udnytter energien fra varmt vand dybt nede i jorden. Anlægget planlægges etableret på en eller flere matrikler indenfor Erhvervsområdet Virumgårdsvej. Området fremgår af det lyseblå område på kortet herunder.
Et geotermisk anlæg udnytter energien fra varmt vand dybt nede i jorden. Anlægget planlægges etableret på en eller flere matrikler indenfor Erhvervsområdet Virumgårdsvej. Området fremgår af det lyseblå område på kortet.

Borgermøde 2. december er kun for allernærmeste naboer

 

Vær opmærksom på, at borgermødet 2. december udelukkende er for allernærmeste naboer til erhvervsområdet Virumgårdsvej - og at disse borgere har modtaget invitation via e-boks